Min første engelske roman er snart klar til udgivelse på Amazon

I 2021 udgav jeg min første roman 4 dage på Jamaica. Det var min debut som forfatter, og bogen blev modtaget med varme læserreaktioner og flotte anmeldelser. Alligevel solgte den ikke ret mange eksemplarer, simpelthen fordi jeg ikke vidste noget om at udgive bøger 😊

Jeg trykte et lille oplag, lagde bogen op på Saxo, og håbede, at læserne ville finde den af sig selv. Det gjorde de ikke.

Men én ting har jeg vidst fra begyndelsen: ”4 dage på Jamaica” skulle også udkomme på engelsk. Det er en helt unik historie om kærlighed, sjælsforbindelser og transformation, og den fortjener et internationalt publikum.

Oversættelsen af en roman er ikke bare en teknisk opgave. Det har taget mig flere år bearbejde den engelske tekst fordi den ikke bare skulle oversættes, men omsættes til en ny kultur og læserforståelse. Faktisk er den engelske version blevet en helt ny bog. Jeg har tilføjet flere kapitler, skærpet fortællingen også har bogen også en hel anden slutning…

Den engelske version udkommer, hvis alt går som planlagt, på Amazon i sommeren 2025. Og denne gang bliver det med alt det, jeg har lært: det rigtige layout, et stærkt omslag, korrekt brug af søgeord og kategorier, og en gennemarbejdet Amazon-strategi.

Min egen rejse har givet mig værdifuld erfaring med hele processen omkring bogudgivelse på Amazon. I dag hjælper jeg andre forfattere med at komme i gang med selvudgivelse, så de undgår de typiske fejl og får deres bog ud på en måde, der virker.

Uanset om du allerede har skrevet din bog, eller stadig er i gang, kan du få hjælp til at gøre den klar til selvudgivelse på Amazon – uden at stå alene med det hele.